Læs indlægget her, og få styr på spørgsmålet ‘har du det rette job?’ – og om din arbejdsplads og chef er den rette for dig.

Gå i skole, få dig en god uddannelse, få dig et godt job, bum så kører det – livet er på rette spor. Men det er ikke altid, at det ’gode’ job, er det rette job.

Jeg vil ligge hovedet på blokken og sige at 6-7 gange ud af 10, så er det ikke lønnen, goderne, titlen eller endda arbejdsopgaverne der definerer om jobbet er godt eller ej.

  • Det er hvorvidt om din chef er god, og om i kan arbejde sammen.

Tror du ikke på mig – så tjek næste afdeling ud.

Martin, jeg har en skide god løn og en fed bil – ses!

Og tillykke med den fede bil Bertel – jeg håber den kan massere klumpen i maven og trykken i hjernebakken væk, når du kører på arbejde om morgenen.

Har du hørt udtrykket, ’’jeg vil hellere græde i en Mercedes, end jeg vil græde i en bus’’? – forfærdeligt udtryk.

En god løn og materielle ting mister hurtigt glansen, og vi er hurtigt på udkig efter nye legesager eller flere mønter.

Bare tænk på din nye Iphone, computer eller lækre par sko – efter et par uger er de trivielle og gejsten for dem er væk.

Ting vi har i hånden (udover en hundepote), giver ikke langvarig glæde og vi kan bare smide det væk når vi har lyst – det kan vi dog ikke med et arbejde.

Vi bruger – lad os sige 30% – af vores liv på at arbejde. Det vil da være træls at 30% af vores liv er spildte timer, blot for at få råd til legetøj eller vin til weekenden.

(Jeg har intet belæg for at vi bruger 30% af vores liv på arbejde, det må du selv søge efter).

Hvad er et godt job?

Lad os komme tilbage på sporet, for jeg nævnte at et godt job er defineret af, om din chef er god og om i kan arbejde sammen.

Du kan starte med at stille dig selv disse spørgsmål:

  1. Syntes jeg min chef er klog og kompetent til arbejdet?
  2. Har min chef en god opførsel og er respektfuldt?
  3. Lytter min chef overhovedet til mig?
  4. Ved min chef at jeg har et liv udenfor arbejdet, og hvilket slags liv?
  5. Er min chef bevidst om mine arbejdsområder, og min nuværende arbejdsbyrde?
  6. Hader DU søndag aften?

Jeg vil næsten sige at du skal starte med at stille dig selv spørgsmål nummer 6. Hvis du svarer ja til det, så kan du bevæge dig baglæns og finde ud af hvorfor, at du hader søndag aften.

Det er (højst sandsynligt) hverken dig eller din chef, det er galt med

Hvis du syntes du har en nogenlunde kompatibel chef og du selv anser dig som et dygtigt menneske (selvfølgelig gør du det), men samtidig stadig føler dig fortabt.

Så er det ikke The Matrix (tror jeg), så er det fordi din chef og dig ikke rigtig har ’’mødt’’ hinanden endnu.

Din chef er et menneske – komplekst individ med familie, billån, huslån, yoga timer og Gin Hass i weekenden.

Jeg vil næsten vædde med at din chef, ikke er uddannet chef.

Din chef har måske haft din stilling eller noget lignede og arbejdet sig op ad – og det er også mega nice og flot gået.

Men ved at arbejde sig op ad, lærer man sjældent kunsten at være leder.

Som ikke-leder (dig), er der kun et succeskriterer for at bedømme om du har gjort dit arbejde godt – og det er netop resultatet af dit arbejde.

Som leder (måske dig), afhænger resultatet ikke af det individuelle arbejde – det afhænger af resultatet af teamets arbejde.

Det handler om for lederen at motivere, få folk til at (gide) yde deres bedste, skabe resultater, møde op konstant, udfordre dem selv, samle alle stumperne og derfra reportere videre op af det hierarkiske organisatoriske Babel-tårn, hvor ingen snakker samme sprog.

Det er pisse svært og sjælden noget de bliver lært op i.

Martin, jeg er tæt på ikke at læse videre nu..!

I know, I know, ovenstående lyder som om det hele pludselig er dig der ikke er rummelig nok – og det er bestemt ikke sådan det skulle tolkes.

Hear me out,

Vi er alle mennesker som har vores egen agenda, motivationer, drømme og evner.

Hvis din chef ikke kan se dine drømme og udnytte dine ambitioner, så gør din chef ikke et godt nok stykke arbejde – fordi det er stjerneklart, at din chef skal bruge dig til det du er bedst til, hvis han/hun vil få det maksimale ud af dig og skabe mest værdi for hele fællesskabet.

Bliver dine unikke evner brugt bedst muligt – eller er du dum i arbejde?

Med dum i arbejde mener jeg arbejde hvor der ikke skal tænkes, løses noget, eller være kreativ. Du får stukket en kommando ind gennem mailboksen – du trykker, taster, sender, whatever. Du bliver ikke intellektuelt udfordret eller oplever udvikling.

  • Og nej, hver dag og alle opgaver skal ikke stimulere de små grå. Men er ’dum i arbejde’, den generelle tendens, så er der noget galt.

Dine unikke evner derimod, er faktisk helt unikke!

Der er kun 1 af dig, som har netop de færdigheder, erfaringer og videns sammensætning, din hjerne og krop besidder. Dette potpourri af netop dig, skal udnyttes til fulde, og bliver den ikke det så er det en klar fejl og rødt kort til din chef.

For at give dig en bedre forståelse, vil jeg fortælle om personligt gode og dårlige udnyttelser af mine potpourrievner.

Husk dine potpourrievner udvider og udvikler sig hele tiden.

Din personlighed udvikler sig også, dog ikke i samme tempo eller grad, som dit potpourri.

Kort om mig

Før du kan forstå hvorfor følgende erfaringsoplevelser har været mindre gode og gode. Så er du nød til at have et overblik af mig som person og min personlighed.

Om dine erfaringsoplevelser er gode eller dårlige, afhænger også af DIG som person, dine mål, ønsker, erfaringer, ambitioner og dit potpourri.

Jeg er ekstrovert, energisk, min DISC profil er høj på I & S, jeg elsker den personlige kontakt og er ikke bange for nye udfordringer.

Jeg er ikke ledertypen, men er ikke bange for at komme på ukendt grund, så længe jeg ved jeg har en livline (chef), til at guide og støtte mig.

Jeg ønsker ny viden, nye værktøjer, nye teknologier, nye ansvarsområder – alle disse er motiverende, så længe de giver mening og har et klart mål med sig.

Jeg vil ikke dykke dybere ned i sindet på mig selv (lige nu) – nu har du i hvert fald en grundlæggende ’feeling’, hvordan jeg skal bruges / udnyttes i en jobsituation.

Personlige dårlige

Før du læser dette afsnit, vil jeg gerne understrege, at jeg på hver arbejdsplads har haft enormt søde kollegaer og kompetente chefer. Alle har bidraget med noget positivt til mig, min udvikling og min unikke potpourri.

Jeg ville ikke være nogen af dem (kollegaer, chefer, arbejdsgivere) foruden.

Dette afsnit er ikke skabt til at ‘kalde nogen ud’, men skrevet for og belyse, at nogengange så er der bare et mismatch og det er helt okay.!

Jeg har 3 personlige eksempler til dig, hvor jeg har oplevet at min arbejdsgiver ikke har udnyttet mit potpourri.

  1. BESTSELLER – name it ®

Jeg blev ansat som salgselev ved brandet name it ®.

Jeg sad 1 år på det tyske marked og 1 år på det danske marked.

Mit indtryk og forestilling af jobbet/jobbeskrivelsen var, at jeg som salgselev vil blive oplært i kunsten at sælge til kunder:

  • Møde kunderne i deres butikker
  • Salgsmesser
  • Salgsmøder
  • Sælge produkter i showroom
  • Udvælge styles til det marked jeg sad på.

Bemærk jeg skriver oplært i og ikke ansvarlig for disse.

Først og fremmest skud ud til min chef Rasmus, for at ansætte mig, tro på mig, samt arrangere privat tysk undervisning for, at jeg bedre kunne kommunikere med tyske sælgere og kunder.

Dog bestod 80-90% af mit arbejde i support. Jeg skulle supportere vores sælgere i Tyskland hver gang de skulle bruge billeder, rapporter, tal, mv. fra vores interne system.

  • Det var langt at køre 1 time hver vej, hver dag, for at sidde 8 timer foran en computerskærm.

Jeg kom en sjælden gang med til messer og salgsmøder.

Rasmus og jeg blev enige om, at det måske ikke var det rette match med mig og Tyskland.

Jeg lærte ganske vist at skrive tysk flydende og snakke det til en vis grad. Nice!

  • Men ikke nok til at jeg kunne diskutere, argumenter og udfordre sælgere, kunder osv.

Cool, jeg kom over på det danske team i stedet, i håbet om, at jeg ville for lov til ovennævnte sælger-kunst.

Desværre blev jeg i endnu større grad supporter end før.

Jeg fik dertil en liste med alle vores kunder, i det distrikt jeg sad med, som jeg skulle ringe til mindst en gang i ugen, og sælger produkter til. Ikke det jeg syntes var mest sexede, eller grund til at stå op om morgen.

Jeg havde aldrig mødt disse kunder før, og her var jeg, en salgssupporter de aldrig havde interageret med, som ringede og ville pådutte dem noget børnetøj.

’’nej tak Martin, hvis vi mangler så kan vi selv få ind på webportalen og bestille’’ – ’’okay, hej hej ha’ en god dag’’.

Det som gjorde mig mere frustreret var at jeg under uddannelsen lærte, at mine klassekammerater fik deres egene kunder, kørte ud til dem, og sælge kollektioner.

’’øv, det ville jeg også’’ tænkte jeg. Efter samtale med min nu nye chef, blev det desværre gjort klart, at det var der ikke plads/behov for lige nu.

Summa summarum, jeg blev ikke sælger, jeg blev supporter.

Måske en fejl kommunikation – afsender vs. modtager med støj på linjen.

Måske en optimistisk og fejlagtig opfattelse fra begge parter.

I alt fald, så var der tale om et mismatch og mine evner blev ikke udnyttet – nærmere undertrykt/ indrammet.

2. Scancom – LifeStyleGarden

Jeg har været så heldig, at have fået lov til og arbejde for Scancom med dets premium brand ’LifeStyleGarden’ (LSG), på deres hovedkontor i Vietnam!

Stillingen var en salgs-trainee periode på 6 måneder, med mulighed bagefter for fastansættelse som junior sales manager for LSG.

Kan du huske min beskrivelse af mig? – Godt.

I starten var det ’honey-moon fase’, hvor alt var fryd og gammen.

Jeg blev endda sendt med på produktfoto og videooptagelser, på luksus resort – YIHARH!

Jeg blev ansvarlig for vores accessoires katalog og personale uddannelseshåndbog. Jeg blev også selv ’’model’’ for nogle video og produkter billeder.

Jeg fik også lov til at udvikle nye marketingsmaterialer og have kontakt med leverandørerne i Kina.

Jeg kom (en gang i mellem) med til kundemøder i showroom sammen med min chef.

Skud ud til min chef Rafael for at være knaldhamrende dygtig til hans job! Manden ved alt om møbler, materialer, udvikling af produkter, kunde behov, sales points osv.

Der hvor tingene begyndte at mismatche var at de opgaver / ting jeg lavede blev skrinlagt, glemt eller udefinerede.

Jeg kom med forslag til marketingsvideoer og SoMe tiltag, jeg efterspurgte (mere) kunde kontakt, komme med på messer, sælge produkter sammen med vores salgsagenter ude i landene.

  • Hver af ovenstående kunne ikke blive imødeset.

Der hvor jeg dog i stedet blevet brugt var til, at måle ALLE vores møbler i vores kollektion. Vi snakker højde, længde, bredde. Jeg var rigtig uforstående over for dette og kunne ikke se meningen/målet.

Først efter fik jeg forklaringen, at det var for at give mig en bedre forståelse af møblerne og deres dimensioner, da det er noget en kunde ville kunne spørge om.

Da jeg fik den forklaring gav det mere mening! Men sådan noget skal jeg vide på forhånd – jeg skal vide hvad målet er med opgaven, ellers er der ingen grund til at gøre det.

Sådan en Mr. Miyagi (wax on, wax off) tilgang virker ikke på mig, og det gjorde også at jeg gik til opgaven meeeeget sløset og glemte med det samme målene på de møbler jeg målte.

Dertil var der også mange dage med at samle møbler, parasoller, pavilloner mv. for derefter at skille dem ad og pakke dem ned igen.

Vietnam og Scancom var en fantastisk oplevelse – der skal også lyde et skud ud til Stig! En fantastisk mand, sympatisk, rar, vellidt mand. Han er helt nede på jorden overfor alle hans medarbejder – fra køkkendamen til CFO.

Dog blev jeg (ifølge mig selv), ikke udnyttet.

Min energi, kreative tilgang, løsninger og ambitioner blev ikke mødt eller brugt. Jeg blev i stedet en kontormus der skulle trykke taster og samle møbler – øv.

3. ProRepubliQ – fitnesscenter Kolding

Jeg blev ansat som assisterende daglig leder, i et fitnesscenter i Kolding.

Jeg havde tidligere erfaring som fitness coach, så det der fitness, det er noget jeg kan.

Jeg fik ansvar for at komme med tiltag til events, social medie oplæg, leverandører/varebestillinger, vagtplan mm. samtidig med at jeg skulle køre hold og reception.

+ gøre rent.

Jeg er ikke for fin til at gøre rent – tværtimod, så kan jeg godt nyde det en gang i mellem.

Men, som man kan læse, så er der alligevel en del områder som skulle varetages.

I starten kom jeg med bud på tiltag, events, kampagner etc. Jeg lavede en skabelon som de andre afdelinger i kæden også kunne bruge, når der skulle laves events og håndtering når der skulle komme forslag til diverse tiltag.

Dertil fik jeg arrangeret en ny leverandør aftale, der gjorde at vi sparede en del penge på fx kaffekopper, som ProRepubliQ er storforbruger af.

Mine tiltag blev aldrig til noget – indrømmet, corona spillede en stor rolle.

Min personlighed måtte ikke komme til udtryk i SoMe opslag, og skulle nedtones som instruktør på holdene.

I stedet blev min primære opgave, at være køre hold, gøre rent, lave vagtplan og trykke en masse administrativ information ind.

  • Alle de timer som ikke kunne blive løst i vagtplanen, ville tilgå mig.

Jeg elsker fitness, jeg elsker ProRepubliQ, og menneskerne i organisationen. Igen, desværre, så var der misforståelser og/eller mismatch, der gjorde at jeg ikke kunne bruge mit potpourri, men i stedet, skulle der ligges låg på min energi.

Bemærkning,

I de 3 nævnte tilfælde følte jeg mig ikke udnyttet til fulde eller udfordret.

Husk jeg nævnte at jeg ønsker;

  • nye udfordringer.
  • er ikke bange for at komme på ukendt grund
  • chef til at guide og støtte mig.
  • Jeg ønsker ny viden,
  • nye værktøjer,
  • nye teknologier,
  • nye ansvarsområder
  • alle disse så længe de giver mening og har et klart mål med sig.

Ovenstående blev (ifølge mig) ikke mødt og det skabte en ubalance og manglende motivation fra min side.

Personlige gode

Godt nu har du fået 3 mindre gode oplevelser, nu får du 3 gode oplevelser.

Ha’ gerne stadig min nævnte personlighed og potpourri i mente, når jeg nu beskriver 3 tilfælde hvor jeg er blevet matchede.

  1. Bones Kolding – tjener

Ja det lyder måske lidt mærkeligt, at jeg nævner Bones og stillingen tjener hvorpå jeg er blevet matchede.

Men min personlighed fik virkelig lov til at stråle, i den måde jeg arbejdede på.

Jeg er faktisk ret sikker på, at selve arbejdet var ligegyldigt, men det var her min chef – skud ud til Mads – som gav mig lov til at være den jeg er.

Jeg fik lov til at joke med gæsterne, have fart på, være kreativ i forhold til mine udfordringer med gæsterne, ’’opfinde’’ mine egne tilgange ift. at møde gæsten, hjælpe dem og klare forespørgsler. Alt sammen inde for rimelighedens grænser og alt sammen med min chef i ryggen som guide og støtte.

Jeg var fri som fuglen, men vidste jeg havde en sikker base, hvor jeg kunne komme til min chef eller kolleager for hjælp eller grin.

Jeg kan kun sige at Bones var en fantastisk tid, med et fantastisk miljø, stemning og fart på!

2. Fitness Classic – fitness coach/instruktør

Fitness Classic er et lokalt fitnesscenter i Kolding – og hvilket center det er!

Det er også grunden til, at der i dag findes fitnesskæden ’ProRepubliQ’.

Som det var tilfældet med Bones, var det tilfældet med Fitness Classic.

Frihed til at være spøjse, kreative og glade Martin. Ham som kunne kigge kunden direkte i øjnene og se om det jeg gjorde, sagde og viste gav mening og gav brugeren værdi.

Frihed til at lave de programmer jeg havde lyst til, spille den musik jeg ville og fortælle de jokes som jeg selv syntes var/er fantastiske 😀

Jeg kunne være mig, og bruge den personlighed af mig, som jeg mener vil give kunden (og mig) mest værdi.

Skud ud til Louise for at være en fantastisk chef der gav mig kæmpe frihed til at lege og eksperimentere, mens hun stadig var der som en solid ’rock’, når der var brug for det.

Tak Fitness Classic!

3. Piefit – min egen chef

Aldrig har jeg haft en bedre chef, end ved Piefit 😉

Selvom han godt kan være lidt krævende en gang i mellem – så er han den chef der forstår mig bedst! 😀

Igennem mine erfaringer, uddannelser, rejser mv. har jeg lært, at jeg har meget svært ved IKKE at have frihed.

Jeg trives bare ikke bag et skrivebord, ved den samme arbejdsplads, med de samme 3-4 kollegaer omkring mig.

Jeg trives med nye steder, nye mennesker, nye udfordringer og udvidelse af min værktøjskasse.

Derfor har det at starte selv op, været nok den mest lærerige og givende rejse jeg har været på.

  • Jeg har ikke bare siddet bag et skrivebord.
  • Jeg har ikke lavet den samme opgave, igen og igen og igen.
  • Jeg har ikke kun mødt de samme mennesker dag ud og dag ind.

I stedet for,

  • Så har jeg været ude at optage videoer sammen med en fotograf.
  • Jeg har lavet et samarbejde med et webbureau.
  • Jeg har snakket med leverandører, revisor, transportfirmaer, grafikere, fitness medlemmer, fitness ejere, influencers, erhvervsdrivende.
  • Jeg har fået kendskab til et hav af software løsninger til min webshop.
  • Jeg har skulle samle en masse tråde og spundet dem sammen, således at mit produkt, hjemmeside, sociale medier og software løsninger spiller sammen og giver mening og skaber værdi for kunden.

Der er virkelig IKKE EN kedelig dag. Der er ikke en dag hvor jeg ikke bliver udfordret – og vigtigst af alt, jeg lærer noget hverdag, som jeg kan bruge til min forretning og til gavn for kunden.

Det at være min egen chef gør, at jeg kæmper for at min personlige succes ligeledes er mit levebrød og min forretningssucces.

Der er ingen smutveje og ingen overspringshandlinger, for det hele falder tilbage på mig – jeg har alt ansvaret.

Dermed ikke sagt at du skal være selvstændig, for at du har det ’’rigtige job’’.

Men, du ved bedst selv hvordan du trives og hvordan dit potpourri skal udnyttes!

Nogen gang kan det være svært at forklare eller give udtryk for.

Derfor får du her en tjekliste for chefen og en tjekliste som ansat, således den rigtige position og arbejdsatmosfære kan skabes til netop dig og dit vidunderlige potpourri (skønt ord!).

Tjekliste til chefen

Hej chef,

Har du en (eller flere) medarbejdere som du syntes begynder at hænge lidt i bremsen og generelt være lidt ligeglade og uinspireret – og hvor de førhen var motiverede, nysgerrige og på dupperne?

Med denne tjekliste er målet, at identificere hvorfor der er en arbejdsfriktion, fjerne denne friktion og tage medarbejderen igennem en rejse fra ligeglad’’, til motiveret og ultimativt disciplineret, hørt og værdsat.

  1. Arbejdsfriktion et – værdisæt mismatch.

Scenarie: Du giver en opgave eller projekt til din medarbejder, men denne passer ikke til din personens værdisæt, ambition eller generelle interesse. Måske siger denne det direkte, eller kan du (som den opmærksomme chef), afkode og observere denne tendens.

Friktion udfald: Denne friktion gør at medarbejderen ikke er motiveret til at løse opgaven. I bedste fald bliver opgaven løst, men med meget modvilje, forsinkelser eller fyldt med fejl. I værste fald bliver opgaven ikke løst eller der bliver skabt en større afstand mellem dig og med arbejderen.

Friktion løsning: Find ud af hvad din medarbejder faktisk kan lide at arbejde med og problemløse. Har du allerede viden omkring deres potpourri og personlighed, så brug det – ellers så spørg! ’’Jonas, hvad ville give mening for dig, at få lov til at fordybe dig I, og skabe værdi for dit arbejde og udvikling?’’. Husk kære chef, det som kilder din mave (motivation), kilder ikke nødvendigvis dit teams mave.

Af værdisæt kan jeg nævne disse for dig, som du kan dykke ned i og undersøge.

  • Interesse. Hvor dragende er opgaven ift. medarbejderens interesse. Find forbindelse mellem opgaven og det som interesserer din medarbejder.
  • Identitet. De kompetencer som kræves for opgaven, hvor godt passer de ift. medarbejderens egen forestilling af evner samt, hvordan passer de til den karrieremæssige udvikling. Fx understreg at opgaven passer godt til denne da det er en teamworkopgave, analytisk problemløsning, kreativ kampagne løsning. Etc.
  • Vigtighed. Understeg vigtigheden af opgaven og hvor afgørende/essentiel den er for teamets eller virksomhedens mission og fremgang.
  • Anvendelse. Hvordan vil løsningen af opgaven blive anvendt af virksomheden, og hvordan medarbejderen kan anvende løsningen i deres større karrieremæssige enhed. Forklar værdien som medarbejderen bringer, ved at han/hun med de kompetencer og potpourri, hjælper virksomheden med at opnå noget positivt eller undgå noget negativt.

Din opgave er, at få opgaven til at give genklang inde i hovedet på dit team. Hvis dette ikke opnås, så bliver opgaven en hård kamp, da det så er dig som chef som skal pace og følge op. Fremfor at det bliver dit team som er motiveret for opgaven og efter bedste evne løser den.

Når du kender dit team bedre, kan du også lettere tilrettelægge opgavebeskrivelsen herefter.

En total identisk opgave kan blive ’’solgt’’, til 2 forskellige personligheder, hvis bare der bliver lagt fokus og buzz-ord på de rigtige punkter. Din teammedarbejder skal snakkes med, og deres værdisæt skal inkluderes i opgaven – ellers har denne intet incitament til at gøre det, udover at chefen siger han/hun skal, og det er dig der betaler og bestemmer lønnen – hvilket aldrig er et godt argument.

2. Arbejdsfriktion to – manglende tro på egne og kompetencer

Scenarie: Medarbejderen tror ikke på at han/hun er i stand til at løse opgaven.

Friktion udfald: Medarbejderen har/får/udvikler en opgivende adfærd, som kan optræde hyppigere og mere intensivt, hvis ikke der bliver taget hånd om dette.

Friktion løsning: Denne her kan være grum og svær. Din opgave som chef er at bygge dem op. Både deres selvtillid men også deres kompetencer.

  1. Hvis du uddelegerer en opgave og bliver mødt med denne friktion, så mind personen om de gange han/hun har løst en opgave og gjort det skide godt. Udpeg specifikke tilfælde, datoer, projekter eller lignende. Endnu bedre er det, hvis det også var en opgave som var helt ny for din medarbejder.
  2. Del historier og erfaringer fra andre som har gået igennem samme udfordringer og hvordan de har løst og kommet bedre ud på den anden side.
  3. Bid opgaven op i mindre dele, med små delmål. Ved at overskueliggøre opgaven i etaper (etaper som du ikke nævner på forhånd), så syntes opgaven meget lettere og der er mindre friktion for at give sig i kast med opgaven.
  4. Tal opgaven ned. Forklar at opgaven ikke kræver en enorm mængde tid, energi, eller ny viden for at blive løst. Berolig dem om opgavens behov matcher det de kan give og tilbyde opgaven.
  5. Giv din støtte. Fortæl du er der hele vejen igennem og hvis der er brug for hjælp eller spørgsmål, så der er intet der skal stoppe dem for at komme til dig.

’’Martin, jeg har nogle medarbejder der er lige modsat – de føler sig overkvalificeret til de opgaver jeg stiller’’

Og det kan jeg godt sætte mig ind i. Kan du huske det jeg skrev om at måle møbler ved Scancom, og hvor lidt jeg gad det? Men, hvor jeg efterfølgende fik forklaret meningen med opgaven, lyste min hjerne op og jeg forstod vigtigheden i det.

Vigtigt her for dig som chef, det er ikke at snakke dine medarbejdersevner ned. Men i stedet forklarer vigtigheden i opgaven, hvad der specifikt kræves og hvad personen og virksomheden får ud af det.

  • Arbejdsfriktion tre – ukontrollerbare og forstyrrende følelser

Scenarie: En sur, ked af det eller ligefrem overglad medarbejder er ude af stand til at koncentrer sig om opgaven.

Friktion udfald: Når en medarbejder er opslugt af følelser, især negative som angst, vrede, depression, så er det sidste de vil, at udføre en bestemt og krævende opgave.

Friktion løsning: Træk personen til side, hvor i to kan være uforstyrret.

Start med at forklare du heller end gerne vil vide hvad der går dem på og, at du er der for at lytte og lære af det de netop føler og går igennem.

Undgå at tilkendegiv om du er enig eller uenig – undgå også at være dømmende. Blot lyt og lær fra det de fortæller dig.

Når personen er færdig med at snakke, så opsummere du kort hvad det er du har hørt og spørger om du har forstået det og situationen korrekt.

Hvis du får et nej, så undskyld og spørg igen om de vil fortælle det som du ikke forstår.

Det at din medarbejder føler sig hørt, forstået og deres følelser anerkendt, gør en verden til forskel. Selvom den situation de er i er ganske hård eller prekær – så kan denne seance gøre vidunder.

Vurdere situationen, værdsæt medarbejderen for deres åbenhed, og spørg om de har lyst til at forsætte eller følge op på samtalen dagen efter.

Hvis medarbejderen ved at de har din støtte og de kan snakke om det igen dagen efter, så er de også tilbøjelig til at lægge de negative følelser til side. Fordi nu er følelserne disponeret, blevet drøftet og der er sat tid af til at snakke om dem igen.

Vrede – Hvis du medarbejder føler sig særlig vred, så husk på at vrede kommer fordi noget eller nogen udefra har udsat eller vil udsætte en for noget ondt.

Foreslå til en medarbejder om vreden kan være der pga. et tilfælde som ikke var ment personligt, som er sket helt ignorant eller ved et uheld.

Find løsninger til hvordan kan ’truslen’ kan blive elimineret eller taget hånd om.

Depression – hvis en medarbejder er særligt nede eller føler sig deprimeret, så kommer den følelse ofte fordi at der internt, noget indeni, skaber en tilstand af ukontrollerbare utilstrækkelighed.

I disse tilfælde så hjælper det, at fortælle dem de ikke er ’’ødelagte’’, eller ’’utilstrækkelig’’. Fortæl dem hvor meget de betyder for teamet. Fortæl dem at fokusere på områder hvor de er særligt effektive og investere deres ressourcer der (double down på engelsk). Tilbyd din hjælp til dette.

Ængstelighed og nervøsitet – for dem som føler sig nervøse over arbejdsopgaverne, reagere ofte med positive respons, assistance og support. Du skal minde dem om at de er I stand til, at gøre virkelig gode ting og de kan skabe succes, når de ligger deres tid, kræfter og potpourri i det. Mind dem om, du er der som support.

Fejler alt andet, og bliver det ikke bedre med tiden, så tag fat I HR ellers modtag hjælp udefra.

  • Arbejdsfriktion fire – Der skete en fejl og der er ikke min skyld

Scenarie: Undervejs i en opgave, skete der en fejl og medarbejderen ved ikke eller kan ikke forklare hvorfor.

Friktion udfald: Når medarbejderen ikke kan tilskrive en fejl, bestemme årsagen til hvorfor de ikke kan komme i mål, eller de tænker at det er ude af deres kontrol. Så bliver opgaven sjældent løst og ofte en meget halvforkølet løsning.

Friktion løsning: Hjælp medarbejderen med at tænke klart, og gennemgå omhyggeligt udfordringerne af opgaven, en for en.

Oftest sker denne friktion fordi opgaven syntes overvældende, som derved yderligere gør at medarbejderen melder sig syg eller udtrykker manglende tid, ressourcer, giver en kollega skylden eller andet.

Hjælp din medarbejder med at identificere de specifikke områder som giver hovedpine og skaber friktion for løsningen. Hjælp dem med at overkomme den overvældende følelse af, at være fortabt og føle opgivelse.

Hvis de identificerer en hændelse som er uden for deres kontrol eller som de ikke selv kan ordne. Fx de skal bruge tal, rapporter, viden fra en kollega eller eksternt bureau, så foreslå de gør brug af en anden strategi eller planlægger løsningen baseret på andre faktorer.

BONUS!!

Praktisere slack og undgå at være 100% effektiv

Jep, du læste rigtigt – du skal ikke sigte efter at dit team skal være 100% effektivt.

Lad være med at proppe dit teams kalender op med møde på møde på møde – opgaver, projekter, nye implementeringer, integrationer osv.

Giv dem frirum til at drikke en ekstra kaffe og sludre ved maskinen.

Endnu bedre,

Du siger direkte til dit team, ’’hver onsdag fra kl 13 og til i går hjem, der har i jer tid. Tid til at lave lige præcis det som passer ind i jeres hoveder.

  • Koordinering med ægtefællen omkring børn og madlavning, fint.
  • Instagram opdatering, fint.
  • Et sejt kreativt projekt, som evt. gør din arbejdsdag lettere, fint.
  • Slette mails, fint.
  • Hvad enten der skaber værdi for jer og giver jer et frirum og energi, det får i lov til hver onsdag eftermiddag.

Lav dette til en prøveordning i en måned, og oplev gladere, mere effektive, ambitiøse medarbejdere med færre sygedage.

Tjekliste til den ansatte

Listen her er knap så omfattende, men fungere fint som en øjenåbner og en lille lussing.

Hvis nogle af nedenstående punkter, giver genklang mellem ørerne, så er det måske på tide at foretage en omdrejning – om det så er at lede efter et nyt job, eller have en alvorssamtale med din chef, det er op til dig.

  1. Du flirter totalt med uret

Og det mener jeg på den mest usexede måde.

Hvis du konstant holder øje med uret på væggen, på håndleddet eller på computerskærmen nede i højre hjørne. Så er det din hjerne (bevidst eller ubevidst), som gerne vil flygte væk og tjekker tiden hvornår det kan lade sig gøre.

Hvis du samtidig tænker, drømmer om det øjeblik du kan rejse dig fra din stol eller anden plads, og gå hjem – så er det endnu et rødt flag.

Vi kan alle have det sådan nogle dage, men hvis du ugentligt, dagligt har denne tendens, så skal der ske noget.

Løsning

Du er åbenlyst ikke særlig underholdt eller stimuleret og du længes væk.

Tag en ærlig snak med din nærmeste kollega først og hør’ hvad de har af oplevelse på arbejdspladsen.

Har de haft samme udfordring men har fundet en løsning – så kan du lære af den.

Har de ikke fundet en løsning, så kan i måske finde den sammen. Lær’ af hinanden som ligesindede.

Derefter tag din nye læring og tag en snak med din chef om det.

Fortæl om din dagligdag og hvordan den mildest talt ikke stimulere, udfordre eller begejstre dig.

Som en god chef vil han/hun tage hånd om dette og skabe rammer, der skaber værdi for dig.

Kan chefen ikke tage stilling til det, så skal du måske til at være mere aktiv på LinkedIn og jobportalen.

2. De små grå, forbliver grå.

Lærer du ikke længere noget på dit arbejde, bliver du ikke stimuleret, får du ikke lov til at prøve nye projekter eller give dig i kast med nye opgaver og nye værktøjer?

Hvis ikke, så bliver dagen rigtig hurtig kedelig og trivielt – og det dur sgu ikke!

Løsning

Lige meget hvad, lige meget hvilken tryghedsnarkoman du er, så er det sundt og godt at blive rusket i en gang imellem, med nye spins og twist på din dagligdag.

Vi snakker ikke enorme omvæltninger og ’disrupt’ din hverdag hver måned.

Men om at få lov til at grave i andre dele af rejsen, som din afdeling eller nærliggende afdeling arbejder med.

Er du i salg – jamen hvorfor ikke lære lidt om indkøb?

Er du i marketing – jamen hvorfor ikke lære lidt om design?

Er du powerpoint bruger – jamen hvorfor ikke prøver kræfter med Prezi og tag din præsentationer til et nyt niveau.

Be’ din chef eller kollega om at udfordre dig og spørg gerne om råd til, at blive udfordret på den rigtige måde, med den rigtige tilgang.

3. Der er ildebrand

Og det er dig der er hovedpersonen.

Føler du dig konstant udbrændt.

Føler du, at du hele tiden halter bagefter, og skal holde fast i liv og remmer for at kunne følge med.

Magter du hverken familie, venner, samlever eller dine børn efter arbejde?

Så er det tegn på stress eller begyndende stress – og det er noget skidt.

Går du først ned med stress, så bliver kampen tilbage meget, meget hård. Og for mange, vil de altid være mærket af den ’udbrændthed’ og nedtur de har haft.

Panikken, ængsteligheden, trykken for brystet og åndenøden, kan blive en hjemsøgende genganger.

Så for gudsskyld, hvis du begynder at mærke ovenstående tendenser så STOP!

Løsning

Du er overbebyrdet. Din processor kører på max og har gjort det for længe.

Dette skal kommunikeres til din chef, hurtigt og direkte.

Der er ingen grund til at undskylde, at snøvle dig frem til det.

Det er din mentale sundhed, dit helbred og dit forhold til dine nærmeste der er på spil – intet job eller karriere er vigtigere end det – INTET!

Du skal ikke gå ned af den mørke stig alene – du skal have din chef ved siden af, med en lommelygte i hånden. Så skal i sammen finde ud af hvad der giver bedst mening for dig.

  • Færre opgaver
  • Mindre komplekse opgaver
  • 1 opgave adgangen
  • Orlov
  • Hjemmearbejde
  • 1 fridag i ugen, i en periode
  • Halve arbejdsdage
  • Andet

Lige meget hvad, så er det vigtigt at din chef er 100% støttende og opfordre og opvejer din mentale sundhed, fremfor what-ever opgaver.

Hvis du er i tvivl om din chef, så stil dig (igen) disse spørgsmål:

  1. Syntes jeg min chef er klog og kompetent til arbejdet?
  2. Har min chef en god opførsel og er respektfuldt?
  3. Lytter min chef overhovedet til mig?
  4. Ved min chef at jeg har et liv udenfor arbejdet, og hvilket slags liv?
  5. Er min chef bevidst om mine arbejdsområder, og min nuværende arbejdsbyrde?
  6. Hader DU søndag aften?

Det blev et pisse langt indlæg, men samtidig så bruger vi også pisse lang tid af livet på arbejdet.

Så det er yderst vigtigt vi er på den rette hylde,

At vores potpourri bliver matchet af vores arbejde,

Og at vi har en chef vi kan være stolt af og se op til.

Ha’ en skøn, skøn dag 