Den mental trætte hjerne er desværre rigtig udbredt nu om dage.
Mange, hvis ikke alle kender det sikkert, de dage hvor hovedet bare føles rigtig, rigtig tungt.
Øjenlågene hænger, poserne under øjnene kan du have med ud og handle i Netto og hovedet dunker af udmattelse.
Det sker, og det sker de dage hvor vi har ydet en ekstraordinær indsats – løbet noget der ligner et Marathon eller andet fysisk eller mentalt krævende.
Der hvor det bliver et problem, det er når det sker jævnligt og kontinuerligt.
Der kan være utallige årsager til, at din hjerne er træt og det behøves vi ikke gå i detaljer med her, da det kan være rigtig meget subjektivt.
Det vi i stedet vil fokusere på det er, at få gang i din hjerne og energi igen.
Når hjernen er forpustet
Din hjerne vejer omkring 1-2% af din kropsvægt, men forbruger 20% af kroppens energi. Hjernen er på arbejde og den arbejder hårdt!
Når din hjerne er træt så mister du fokus, får svært ved at være opmærksom på dine omgivelser, du reagere impulsivt – du taber tråden.
Når din hjerne når til dette niveau betyder det, at du mister den ’udøvende funktion’.
Den udøvende funktion står for, at skabe mønster, ’lægge 2 og 2 sammen’, afmystificere, være kreativ og finde løsninger.
Vi ser ikke konsekvenserne og træffer ligefrem dårlige beslutninger.
- Vi kan være engagerede men udmattede.
- Vi kan være dedikeret men udtømt.
Den gode chef eller hva’?
Lad os anfægte den udmattede hjerne i en jobsituation – længere ned tager vi den i en hverdags situation.
Din hjerne er energi forladt af subjektive grunde.
Den gode chef er opmærksom og ser når du er udmattede, udtømt og er mindre produktiv.
Den gode chef vil sige ’’kære værdsatte kollega, jeg ser at du ikke er dit samme jeg og noget virker anerledes. Jeg ved ikke hvad der sker i dit privatliv og hvad du slås med – og det vedkommer heller ikke mig. Du skal bare vide jeg er ved din side, jeg er i dit ringhjørne! Hvad siger du til at jeg tager nogle af dine opgaver, således du kan får lidt mere frihed?’’.
Virker det ikke til at være en hamrende god chef indtil videre? – ’’jo Martin, det gør det!’’.
Og chefen har sikkert også de bedste intentioner – men, det er faktisk lidt noget pis.
Fra forældre til partner
Det chefen har gang i det er, at han/hun prøver at redde dig. Forældre kasketten er kommet på og så skal der bare nurses igennem!
Men det dur rigtig, rigtig sjældent – både hvis du er et barn (den snak tager vi en anden dag), men særdeles også hvis du er et voksent menneske.
Forældre chefen antager at du har fået for meget om ørerne og vil grave dem fri ved, at tage nogle af opgaverne og ansvaret væk.
Men når nogen prøver at fixe tingene for os, så skaber det faktisk mere frustration og dræner vores energi.
Prøv selv at bemærk sådan en samtale efterlader en utilfredsstillet, og opfylder ikke det hul (hvad tænker du på lige nu?), som har drænet til at starte med energien.
Tænk over at ved enhver situation, er der en bevidst eller ubevidst effekt, en følelse, et resultat vi gerne vil have opfyldt – lige meget hvor banalt eller omfattende det er, så er der en mening med det vi gør.
Hvis vi kigger tilbage, sådan helt evolutionært, hvad vi som mennesker værdsætter og ønsker som resultater, så er der bl.a:
- At høre til, blive inkluderet, accept
- Være en del af stammen, sammenhold, forhold
- Sikkerhed såsom struktur, systemer, regler, fair-play
- Frihed, selvstyre, uafhængighed, tage risici og beslutninger
- Være af betydning, gøre et godt stykke arbejde, fremgang, progressivitet, resultater
- Formål, eftermæle, det store billede, gøre en forskel
Hver linje, repræsentere en situation hvor vi ønsker en bestemt effekt og et resultat vi kan stræbe efter.
Læg mærke til at INGEN af dem, handler om at få mindre at lave – Ikke sagt at vi skal bankes i hovedet med en masse opgaver.
Der hvor jeg vil hen det er, at når chefen vil tage opgaver væk fra os og give os ’mere frihed’, så bliver vi i virkeligheden ekskluderet.
Vi bliver en mindre del af stammen, vi mister vores position og bliver anset som værende mindre egnet og i stand til mindre.
Dette bliver ikke sagt med ord, men vores urmenneske hjerne har denne erfaring, at mindre involvering i stammen, betyder lavere status i hierarkiet og dermed også samlede mindre nytteværdi.
Det dræner hjernen og din energi endnu mere. For nu får du pludselig mere tankemylder, mere uro, mindre respekt – alt sammen fordi en beslutning er taget på dine veje. Din stemme er ikke blevet hørt, chefen har lyttet til hans egen stemme.
Sådan løser du den trætte hjerne dilemma
Godt så vi har fået en overblik over de effekter vi gerne vil have.
Vi har set at blive neglierede ved, at få mindre ansvar og dermed betydning for virksomheden eller gruppen – ikke giver energi – men faktisk udstøder os fra fællesskabet og gruppen.
Forældre hatten af og partner T-shirten på
Chefen har tænkt, ’’jeg har brug for frihed fra, at holde min medarbejder i hånden – så min medarbejder må dermed også søge frihed. Det opnår vi med færre projekter og ansvar’’.
Niks.
Det gælder i stedet om for chefen at finde ud af, hvad der i situationen betyder allermest for dig.
Og det kan klares så nemt, blot ved at stille et spørgsmål:
’’Hvad er mest vigtigt for dig, i denne her situation?’’
That’s it!
Spørg og afvent svar!
Måske får chefen ikke et svar med det samme – og det er også okay!
Men det er det rette spørgsmål at stille, ellers lærer vi ikke om hvad de mennesker omkring os føler, tænker og stræber efter.
Vi er ikke i stand til at læse tanker, så lad være med at tage beslutninger for andre mennesker, ved at sætte dig i deres sted. Når vi gør det, kommer vi med vores egen subjektive, autobiografiske tankegang og den dur ikke på et andet unikt og kompliceret, subjektivt menneske.
Du ender med at skubbe andre mennesker væk, hvis du bruger den indgangsvinkel.
Lad være med at putte dig selv, i andres sko!
Hvad så med i hverdagssituationer, hvor og hvordan bliver hjerneenergien suget ud der, og hvordan skaber vi hjerneenergi igen?
Kender du det der med, at du fortæller en historie til en person – nær ven, familiemedlem, kollega, whatever. En historie som virkelig har betydning for dig og efterladt et aftryk I bevidstheden på dig.
Sagt på en anden måde, en historie som ikke bare er det typiske sniksnak eller sladder.
Deres umiddelbare reaktion er gudhjælpemig så, at en fortælle historie fra deres liv som enten minder om eller trumfer din historie!
Er det ikke bare pis hamrende skide irriterende, trættende og frustrerende?
Man føler sig lidt trådt på, glemt og total overset – ’’hallo! Jeg har lige fortalt noget fra sjælen, også skal du blære dig og overgå mig, med din historie…?!’’
Faktisk er det (ofte) ikke fordi, at de vil gøre sig selv bedre end dig. I mange af disse tilfælde, er det fordi den person du snakker med, prøver at sætte sig i din pågældende situation, med deres egen erfaring. Den måde at de gør det på er, at de vil fortælle om en lignende situation, således i kan relatere til hinanden.
Personen vil gerne skabe et bånd med dig, og for mange ved de simpelhent ikke hvordan de skal gøre, andet end at fortælle om dem selv. Det er det, der er mest naturligt og nærliggende – det er igen noget evolutionært, som at være en del af stammen og være på lige fod med andre.
Ikke desto mindre, så er det stadig pisse irriterende, og vi forlader sådan en samtale mere træt og energiforladt, end da vi startede samtalen.
Skab hjerne energi ved at knytte bånd og bygge bro!
Hvis en person i stedet havde blot spurgt videre ind til din historie, ’’hvordan følte du da det skete’’, ’’hvad svarede du så’’, ’’har du tænkt på det siden da?’’ osv.
Så havde du haft en heeeeelt anden følelse i kroppen efter samtalen.
Du føler dig set, hørt, inkluderet og værdsat. Dine ord er blevet lyttet til, behandlet og besvaret.
Fortæl personen at du meget gerne vil drøfte det du lige har fortalt – at det betyder meget for dig, og du føler de er den rette person at dele historien med! De ved højst sandsynligt ikke hvor vigtigt det er for dig – mennesker kan ikke læse tanker – så fortæl i stedet for at antage!
Dog, skal du huske at sende en retur-bold også.
For hvis du bare beholder bolden for dig selv, så knytter du ingen bånd og broen bliver ikke bygget. I stedet er det 2 modstandere om hvem der er bedst, i stedet for 2 personer på samme hold, 2 partnere.
At knytte bånd er vigtigt. Det skaber en forbindelse til et andet menneske, og den forbindelse skaber også forbindelse i hjernen.
Hjernen udløser oxytocin og det skaber tillid og ’varme’ mellem mennesker.
Denne tillid skaber muligheder, trang, behov og dette udløser dopamin. Dopamin giver motivation, kreativitet, muligheder, innovation, målrettede resultatsøgning.
Kender du en der er demotiveret? Så få drejet på nogle knapper der udløser dopamin i deres hjerne.
Når vi gør fremskridt, rykker os og bliver bedre, så føles det utrolig godt. Hvorfor gør det, det?
Det er fordi det udløser serotonin – det giver selvtillid og troen på os selv.
Godt nu skal det ikke blive en kemi time, men det er for at understrege igen at HJERNEN er så crazy! Den kan så mange ting og styre så mange ting! Den skal bare anfægtes og bruges rigtigt.
Din hjerne er din partner i det her liv – og ved at partner med andre hjerner, er muligheden for succes og fremskridt meget, meget større!
Du skal bare huske på en ting, LAD VÆRE MED AT PUTTE DIG I ANDRES SKO!
Dine antagelser, meninger, konklusioner, trosretning og verdenssyn passer ikke til andre partnerhjerner – så lad vær’ med at presse det ind i skallen på dem (med mindre du udøver propaganda).
Spørg oprigtigt og inderligt ind til deres specifikke situation og deres følelser. Sådan bygger du et bånd og et partnerskab med andre hjerner.
- SÅDAN SKABER DU HJERNE ENERGI!
Mennesker forlader sjældent din tilstedeværelse neutral. De føler sig enten inkluderet og opløftet eller træt og udtømt.
Vil du gerne være mindre stresset i hverdagen, og få værktøjer til at kunne slappe mere af og nyde tilværelsen?
Så tjek dette indlæg ud – tryk på linket her – så får du 3 metoder til at mindske stress.
Ha’ det godt derude, og skab noget energi for dine mennesker omkring dig 🙂