I dette indlæg vil jeg fortælle dig hvorfor du (måske) er ubegrundet stresset og hvordan du kan forebygge og undgå stress.
Vi kender alle den der uro følelse i kroppen.
- ’’ Jeg burde gøre det her’’,
- ’’ Jeg mangler at lave alle de her ting’’,
- ’’ Jeg kan ikke finde ud af det og lærer det aldrig’’,
- ’’ Jeg er så presset lige nu og der er så meget jeg skal nå!’’
Det er edermame træls at føle sig bagud og føle sig helt ængstelig over ALLE de ting, som man mangler at gøre.
Og du er ikke den eneste,
For studier viser nemlig at .. aner det ikke – men jeg tror godt at vi alle kan skrive under på, vi har følt os ængstelige, urolige, fortabte og stresset.
Men det er faktisk smadder dumt og oftest en ubegrundet følelse, som vi går og smadre ind i hovedet på os selv.
Hvordan det hænger sammen og hvordan du undgår det – det kan du stressende læse videre om i det her indlæg.
Hvor kommer den urolige følelse fra?
Som med stort set alting, så stammer vores kredsløb og den måde vi griber os selv og verdenen an på, fra dengang vi sagde ’’mig sulten, mig dræbe sabeldyr’’.
Dengang vi næsten ikke lignede den vi er i dag, fortalte vores sind os vi skulle være påpasselige, og lynhurtige til at reagere på en pludselig situation.
Det giver jo fuldstændig god mening – vi levede på savannen og der var der mange ting som gerne vil slå os ihjel. Så det at være påpasselig og über opmærksom havde en kæmpe fordel.
I dag er der knap så mange der har lyst til at slå dig ihjel eller gøre dig fortræd (på nær hvis du smasker i kantinen – rolig, det er en joke).
På trods af det, så er vores hjerne ikke gearet til at forstå, den nye virkelighed.
Indrømmet, det kan dog have sine fordele at være opmærksom, og nærmest overvågen i dagens verden – især hvis der er tale om et konkurrencemiljø.
Vi har ikke brug for at være klar, parat, start
I dag er tilfældet i langt de fleste situationer, at du ikke behøves at være i konkurrence og overlevelses sindstilstand.
Men det er du alligevel og du projicerer den urgamle drift på trivielle dagligdagsting.
Det er så normalt at gøre den slags, vi helt glemmer vi gør det.
For at demonstrer, så prøve lige at ligge mærke til næste gang du gerne vil slappe af, dyrke din hobby, spise frokost eller andet – hvor svært det egentlig er bare at nyde nuet og den ting du er i gang med.
’’okay når jeg er færdig er jeg nød til at nå det her, så skal jeg skrive resten af rapporten, så skal jeg købe ind, så må jeg endelig ikke glemme at skrive til Bettina, jeg burde også bestille en tid til frisøren, jeg burde også undersøge hvordan jeg bedst får trænet op til sommerferien..bla. bla. bla.’’
Vi er konstance i gang med at ’’forberede’’ os på næste udfordring.
’’Jamen Martin, jeg er bare effektiv’’ – cool okay.
Eller er du bare i gang med at dræne dig selv og brænde lyset i begge ender?
Hvis du ingen gang kan give dig selv lov til at slappe af og lade op, i de få stunder de har til det i løbet af dagen – hvor skal overskuddet og energien så komme fra?
Jeg snakker af erfaring.
Jeg er 28 år, jeg er i gang med min bachelor, jeg er i gang med at starte mit eget firma Piefit ApS op, jeg arbejder 20-25 timer i ugen som fitness coach for at finansiere min virksomhed, jeg har en interesse for aktier og jeg træner selv 5-6 gange i ugen.
Dertil skal der også læses bøger om forretning og selvudvikling + der skal pitches og netværkes i det virkelig liv, på LinkedIn og laves indhold og blog indlæg til Facebook, Instagram og Tik-Tok.
Det er ikke mange timer ved siden af min søvn, jeg har til såkaldte ’’koble hjernen fra’’ ting.
Og når jeg endelig har den tid, så bruger jeg gudhjælpemig dem på at ’’forberede’’ på det næste jeg skal!
Dvs. jeg nyder slet ikke, at jeg kan se det nyeste afsnit af Narcos Mexico mens jeg spiser min lørdags kylling med pommes og Beauvais. For min hjerne er gang med at planlægge hvad jeg skal direkte bagefter jeg er færdig.
Og det er edermame pisse irriterende.
For jeg fortæller mig selv, at hvis jeg ikke planlægger mine næste skridt, så er jeg bagud, så bliver jeg overhalet også er jeg færdig, så kan jeg ligeså godt bare give op nu
– Fanme nej om jeg skal give op!
..Også kører hjernen derud derfra.
Jeg frygter konsekvensen af min inaktivitet.
Stop med at lyv for dig selv – du er okay!
Du og jeg bliver jo ikke overhalet og karrieremæssigt dødsdømt, bare fordi vi nyder en weekend uden at åbne computeren.
Det er det samme hvis det er en mandag eftermiddag, onsdag aften eller fredag morgen.
Ej bliver du heller forvist fra strøget hvis du ikke er blevet klippet.
Du bliver heller ikke peget på og fordømt hvis du ikke har en Baywatch krop på sommerferien.
Det ved du faktisk godt dybt inde i dig selv, men du kan ikke lade være med at føle dig ængstelig, nedtrykt og nogle gange depressiv over din forsømmelse – og det går direkte udover dit velvære og livskvalitet.
MEN STOP LIGE DIG SELV EN GANG OG KIG RUNDT,
Du er helt og aldeles ganske okay!
Du er ikke i livsfare, du er ikke i en dyb, dyb livstruende krise, der er ingen der angriber dig (udover dig selv) – du er måske ikke i en perfekt situation, men du er okay.
Og jeg understreger okay, fordi det er det der er hele essensen.
Du vil altid, altid have noget du skal nå, noget det skal ordnes, klares, færdigøres whatever. Fra du bliver født, til du dør er der opgaver på dit bord.
Men hvis du er en person med mere end 2 pebernødder mellem ørerne og hvis du er så heldig at have venner, familie, kæreste, partner, etc. Som gerne vil lytte til dig, støtte og hjælpe dig – så er alt sammen okay.
Den dårlige tendens det er:
- Vi kigger i fortiden og vi fortryder og bærer nag.
- Vi kigger i fremtiden og vi stresser og planlægger.
Men vi kigger aldrig på nutiden og tænker:
- Er jeg i live, kan jeg trække vejret og har et godt helbred?
- Har jeg mad på bordet, tag over hovedet?
- Har jeg en skøn partner, børn, arbejde, hobby, venner?
Du kan ikke forberede og planlægge dig ud af alt resten af dit liv, og i hvertfald ikke alt på en gang.
- Lige nu gør du det du skal og det er skide godt!
- Bagefter slapper du måske af og ser Barbapapa, og det er også skide godt!
- Dagen efter begynder du måske at svare på dine mails, og det er også skide godt!
Martin jeg er ved at brække mig over dit new-age pis..!
Og hey jeg hører dig Bertel – For hvad fanden ved jeg, sådan en ung knøs som mig.
Du har deadlines, ansvar, krævende ægteskab med 3 børn og et Q4 budget der SKAL nås ellers så vil bestyrelsen komme efter DIG og investorerne vil trække sig og selskabets værdi tager sig en rutsjebane tur.
- Du frygter for alle disse konsekvenser.
Men den eneste som ultimativt tænker på og gider at tage sig af dig, er dig selv.
Så hvis du med 120 km/t kører derud af, uden at føle du nogensinde er i et stadie der hedder ’’jeg er okay, og alt er faktisk okay lige nu’’ – hvor længe tror du så du kan holde, og hvor meget nyder du egentlig din tilværelse og det liv du har skabt? – hvad lever du egentlig for?
Du opnår ikke nirvana ved at sige ’’jeg er okay’’ – det er jeg fuldstændig enig med dig i.
Men det du får og det du er opnår, det er sandheden.
Sandheden fra den løgn du fortæller dig selv dagligt, om alle de ting du skal nå og de konsekvenser det har, hvis du ikke når dem AFAP! (As Fast As Possible)
Ved at du lærer sandheden at kende, så lærer du også det her ’nye’, finurlige stadie af ’okayhed’.
Okayhed er dit værktøj mod at blive udkørt af dine egne løgne.
Den der lyver mest over for dig, er dig selv – Stop med det og start med at være okay der hvor du der lige nu.
3 måder at undgå stress på
Jeg kan ligeså godt sige det, du kan ikke undgå stress.
I dit dejlige, lange, skønne liv, der kan og skal du ikke undgå stress.
Hvis du vitterligt ikke bliver udsat for stress, så opfordre jeg dig til at opsøge det.
Det er gennem stress du vokser, lærer og bliver en bedre udgave af dig.
Den store fidus er blot, hvordan vi håndterer stressen og kommer sejrsrigt ud af den.
1. Byd stress velkommen som en ven og ikke en fjende
Psykolog Salvatore Matti fra Hardiness Research Lab fra University of California Irvine, har dedikeret hans liv til at undersøge og identificere mennesker som trives under stress og dem som bliver underkastet det.
Konklusionen lød på at dem som anså stress som noget uundgåeligt og som en lærerig oplevelse, nemmere kunne adaptere stressen og lære fra denne.
Hvorimod dem som så det som en forhindring, lettere opgav opgaver, projekter, udfordringer mv.
Så bare ved at rette dit mind-set til at sige, ’fedt det her er nyt og bliver en udfordring, det kan jeg lære super meget af’ – så kan du lede din hjerne til at se det som en positiv og givende oplevelse, i stedet for noget negativt og kortisol fremkaldende.
2. Stress podning – du skal opsøge stress
Det lyder måske helt crazy, men det jeg mener, det er opsøg selv ting som sætter dig udover din ’comfort-zone’, og prøve ting du ikke er vant til.
Ved at du selv opsøger områder, opgaver, projekter etc. så har du mere kontrol og du kan selv bestemme omfanget af opgaven og dermed den stress du bliver udsat for.
Jo mere stress vi udsætter os selv for, og jo mere helskindet og sejrende vi kommer ud på den anden side – jo mere poder og ’rewire’ (af mangel på bedre dansk ord), du din hjerne til at klare sig og håndtere stress positivt i fremtiden.
Denne stress podning aktiverer vores neuroplasticitet (slå det selv op) og referer til hjernes måde at omdanne sig og lære ny færdigheder.
3. Det er okay, du dør ikke og folk er pisse ligeglade
En lille full-circle ift. det som vi snakkede om i starten af indlægget.
Selvom situationen du står i lige nu synes stressfuldt og uoverskuelig, så går det jo for fanden nok (på nær hvis du står i en regulær krigszone).
- Er du ved at lave en præsentation?
- Er du ved at forberede en skøn middag?
- Er du ved at skrive et skrive et blogindlæg som ingen har bedt om, men du har fortalt dig selv i 10 dage du vil skrive den færdig?
- Har du gjort noget pinligt ved et socialt arrangement?
Det er okay, du dør ikke af det, livet går videre og folk er faktisk pisse ligeglade.
Tænk tilbage på noget pinligt en ven har gjort, en kollega har mumlet til en præsentation eller en knap så vellykket middag.
Det er ikke noget du fylder dit hoved med, så hvorfor skulle du selv fylde dit hoved med pjat som ingen andre tænker over?
Vil du gerne være bedre til noget bestemt? Fint, så øv dig og bliv bedre.
Men, lad vær’ med at slå dig selv i hovedet og stresse over hvad kunne have været, og hvad det burde blive til.
Prøv at anfægte nuet først og sig til dig selv;
’’Det går sgu egentlig meget okay’’.